Leg som læring, udvikling og dannelse – En policy-antropologisk undersøgelse af legens betydning i dansk dagtilbuds-policy

Sammendrag

Leg er et væsentligt barndomspædagogisk begreb – og centralt i den nordiske daginstitutionsmodel. Vi er i denne artikel interesserede i at afdække og fremvise, hvordan leg som et nyt centralt policy-begreb indholdsbestemmes i den danske dagtilbudslov og læreplan. Med afsæt i en policy-antropologisk tilgang kombineret med en kritisk diskursanalyse analyserer vi centrale dokumenter, som knytter sig til den danske policy-proces omkring revision af hhv. dagtilbudsloven og bekendtgørelsen om den pædagogiske læreplan (2016 –2018). I artiklen viser vi, hvordan særlige betydninger af leg rejser på tværs af forskellige dokumenter og tilsammen giver opbakning til tre diskurser, der forbinder sig til hhv. læring, udvikling og dannelse. I forlængelse af den kritiske diskursanalyse undersøger vi med afsæt i positioneringsteori, hvordan hhv. barnet, pædagogen og forældrene positioneres inden for de tre identificerede diskurser.

English abstract

Play as learning, development and cultivation – A policy-anthropological study of the definitions of play in Danish day care policy

Play is an important concept in childhood pedagogy and essential to the Nordic day care model. In this article, we are interested in uncovering and presenting how play as a new, central policy concept is determined in the Danish Day Care Act and the national curriculum. Based on a policy-anthropological approach combined with a critical discourse analysis, we analyze key documents that relate to the Danish policy process regarding revision of the Day Care Act and the national curriculum (2016–2018). In the article, we show how special meanings of play travel across different documents and collectively support three discourses: play as learning, play as development and play as cultivation, respectively. In continuation of the critical discourse analysis, we investigate, based on positioning theory, how the child, the pedagogue and the parents are positioned within the three identified discourses.