Når børns personlighed og følelsesliv bliver en del af skolens evalueringspraksis

Sammendrag

I overensstemmelse med ideen om livslang læring forventes danske skolebørn i stigende grad at skulle vurdere deres kompetencer og dem selv i løbet af skoledagen. Karakteristisk for disse selvevalueringspraksisser er, at de i dag ikke kun knytter sig til børnenes faglige kompetencer. De går ofte også tæt på børnenes sociale og personlige følelsesliv. Denne artikel tager udgangspunkt i et etnografisk observationsstudie, hvori vi igennem 2 år har undersøgt, hvad der udspiller sig, når børn på 3., 4. og 5. klassetrin deltager i forskellige typer af selvevalueringspraksisser i skolen. Vi går tæt på børnenes oplevelser og præsenterer eksempler på, hvilke erfaringer børnene gør sig, når de skal tage stilling til deres følelsesliv og klassens sociale fællesskaber. I forlængelse heraf problematiserer vi, at selvevalueringspraksisser i dag er integrerede i skolen på måder, der gør, at børnene ikke kan undsige sig at deltage i dem – selv i de sammenhænge hvor skolen går uhensigtsmæssigt tæt på børnenes privat- og følelsesliv.

English abstract

Når børns personlighed og følelsesliv bliver en del af skolens evalueringspraksis

According to the idea of lifelong learning, school children are increasingly expected to assess their competences. Characteristic of these self-assessment practices is that they do not only relate to the children’s competences in the subject matter. They also address children’s social and personal lives. This article is based on an ethnographic observation study with attention to practices in school where children in years 3, 4 and 5 participate in activities where they are expected to assess themselves in different ways. This article focuses on the children’s experiences and presents examples of how children react when they are asked to assess their emotional dispositions and social interactions. Subsequently the article discusses assessment as an integrated part of school activities, which renders school children unable to elude participation – even in situations where the school is interfering with the children’s personal emotional life.