”Tamagotchi-ing”: Processer af socio-materielle forhandlinger i interaktionen mellem børn og teknologi

Sammendrag

Artiklen bygger på en interesse i at ville undersøge, hvordan et produkt som en tamagotchi, hvilket både er et computerspil og et virtuelt dyr, bliver en del af børns legekultur i skolen og på fritidshjemmet. Der arbejdes ud fra det overordnede spørgsmål: ”Hvordan gøres (lege)-ting, når de bliver til igennem nogle bestemte socio-materielle arrangementer?” Dette spørgsmål rejses og udforskes i artiklen ved at introducere elementer fra aktør-netværk-teori, hvor der hovedsageligt tages afsæt i Bruno Latour, Andrew Pickering og Madeleine Akrich. Med udgangspunkt i denne tilgang bliver tamagotchien anskuet som en ikke-menneskelig aktør, der kan have agens i de socio-materielle arrangementer, som den bliver en del af. I artiklen viser jeg, hvordan processer af tamagotchi-ing gøres igennem de gensidige relationer mellem børnene og tamagotchierne. Det er igennem disse relationer at børnene over tid tilegner sig viden om måder at gøre tamagotchi-ing på i institutionerne.